lørdag den 1. juni 2013

Og de levede lykkeligt...

I eventyrene lever helten altid lykkeligt til sine dages ende. Det håber jeg så sandelig også er tilfældet i mit eget personlige eventyr, om end et større sceneskift er på vej. Mit grønlandske eventyr lakker nemlig mod enden, og om en måned er det slut.

Det skulle egentlig bare have været et sommerferiejob, to måneder med spændende oplevelser, men det greb om sig. Nu, 11 år senere, er enkeltbilletten købt og der er for første gang i 8 år ikke sat dato på, hvornår jeg vender tilbage. Jeg er dog ikke i tvivl om, at vi vender tilbage en dag. Måske ikke som fastboende, men vi kommer helt sikker herop på ferie. Når Grønland først er gået i blodet, er det umådeligt svært at slippe igen.

Kommer helt sikkert til at savne denne udsigt!
Tanken om at flytter er lige så stille kommet snigende, og beslutningen har taget tid. Lang tid. Og den har bestemt ikke været nem. Det er et meget langt og spændende kapitel i mit liv, der slutter lige om lidt. Men eventyret blev forvandlet til hverdag. Ikke at der  er noget galt med hverdag, men jeg trænger på mange måder til et sceneskift. Og det bliver det.

Jeg flytter fra den lille by, hvor alle kender alle, til en anonym storby. Fra en hverdag med fast job, masser af kolleger og faste rutiner til et sted med nye normer, få kontakter og en hverdag som jobsøgende. Fra 8 måneders vinter til en (forhåbentlig!) lang og varm sommer.

Familie og venner venter allerede med åbne arme, tilbud om børnepasning, lege- og café-aftaler. Netværk skal genoplives og folk jeg har set alt for lidt til, skal inviteres på kaffe. At der også venter en hverdag forude, er jeg slet ikke i tvivl om. Heller ikke om, at den nok skal blive lige så presset og hektisk som den nuværende. Men muligheden for at komme ud af byen, når rammerne bliver for snævre, er pludselig til stede. Mormor og morfar er indenfor rækkevidde (ældstebarnet har allerede sagt, at hun ønsker sig en telefon i julegave, så hun kan ringe efter mormor og morfar), og det samme er det meste af netværket.

Jeg glæder mig, men det bliver også vemodigt. Der er så mange gode minder knyttet til det her land, og det fylder så meget i mit liv og mit hjerte. Men det er på tide at komme videre. Så det gør vi. Lige om lidt...

søndag den 19. maj 2013

Perfekt timing!

I Nuuk raser den ene snestorm efter den anden, og der er alene i maj måned faldet lige så meget sne som på hele resten af vinteren. Flyafgange aflyses og bybusser holder stille. Og det efter en varm april, hvor alt sneen smeltede væk og mange satte sommerdæk på bilerne.

Sne og storm over Nuuk gør mig nu ikke noget, for vi sidder langt væk! I solen i mine forældres have, og her er der dansk sommer, når den er bedst. Pigerne leger i haven dagen lang, efter lidt overtalelse lykkedes det at få dem til at smide jakkerne (de første par dage spurgte de forundret, om de godt måtte gå ud uden flyverdragt !), og på den varmeste dag løb de sågar rundt i shorts og t-shirts og med bare tæer!


Vi har dyppet tæerne i Lillebælts kolde vand (ungernes begejstring var dog til at overse!), spist is, leget på legeplads, været i skoven og plukke annemoner, fodret ænder og plukket mælkebøtter til den store guldmedalje. Vi har læst bøger, tegnet og tumlet, spillet bold, gravet i sandkasse og serveret mad i lange baner i legehuset. Nydt nærvær, tid og ro. Vi har fået sol på kinder og arme og nydt at gå med bare tæer i græsset.

Vi har været i Odense Zoo og set løver, giraffer, kænguruer, fisk og pingviner. Vi har været i Tivoli og set springvand, kørt i karrusel og leget i Rasmus Klump-land. Vi mødte Rasmus Klump, og ældstepigen fik et knus, mens yngstepigen søgte tilflugt på mors arm. Vi har leget med kusinen, og været til familiefest. 

Jeg har været alene på shopping og besøg hos søster. Gået tur med niecen på Assistens Kirkegården og besøgt gode venner. Cyklet i den grønne skov, spist friskfangede fjordrejer og nydt synet grønne træer og blomster i mange farver.

Om lidt går turen østover til endnu et besøg hos søster, endnu en tur i Zoo og endnu et møde med gode venner, før vi fortsætter nord på. Forhåbentlig har stormene lagt sig og sneen smeltet, når vi kommer frem. Denne ferie er virkelig timet perfekt, og der er tanket godt op på energi-kontoen. Det hjælper selvfølgelig også gevaldigt, at pigerne (og dermed også vi andre) rent faktisk har sovet rigtig fint og ikke har været syge. Det har været en sommerferie lige efter bogen!

søndag den 17. marts 2013

Jeg trænger til weekend!


Søndag aften, weekenden synger på sidste vers, og i morgen banker hverdagen atter på. Og jeg trænger til weekend. Det gør jeg næsten hver søndag aften. Jeg holder skam meget af weekenderne, men de føles ofte som et maraton hvor målet, afslapning og god tid, kan skimtes forude, men der er godt nok lang vej derhen.

Ugens to sidste dage er spækket med vasketøj, rengøring, madlavning og oprydning. Indimellem skal der være tid til at lege, hygge sig, skype med familien, gå til gymnastik, tage på legepladsen, bage kage eller lave pandekager og varm kakao, læse bøger, skille de to tre-årige ad, holde øje med hvad de finder på, mens jeg kæmper med vasketøj m.m., være til stede, se og anerkende diverse påfund, og være den opmærksomme mor med masser af ro og overskud. Af og til klemmes der også besøg hos/af venner eller brunch i byen ind i programmet. Og så begynder det altså at knibe med de 2 x 24 timer.

Så søndag aften, når ungerne sover, køkkenet er ryddet, vasketøjskurven er (næsten) tom, madpakken til næste uge og aftensmaden til i morgen er klaret, ja, så har jeg altså brug for weekend – for mig selv. Trods de 2 x 2½ time fredag og lørdag aften med TV’et eller radioen tændt, stearinlys, en kop varmt og mit helt eget selskab, trænger jeg til mere mig-tid. De to aftener kan ikke opveje en hel uge med fuld fart på. Men så er det jo godt, at jeg kan se frem til hele 8 timer på kontoret i morgen, uden to tre-årige, der kæmper om min opmærksomhed og ikke under mig 5 minutters ro… 

lørdag den 9. marts 2013

Valgflæsk

På tirsdag er der valg til Inatsisartut, det grønlandske parlament. Medierne har derfor de sidste uger, naturligt nok, været fyldt med valg-snak og -flæsk, og kandidaterne har gjort hvad de kunne for at promovere sig selv og deres mærkesager. Trods alvoren og spændingen om, hvorvidt den siddende regering får lov til at sidde endnu en periode eller ej, har der været rigelig plads til såvel smil som hovedrysten over diverse mærkesager. F.eks. kravet om lavere huslejer, lufthavn i Qaqortoq og Tasiilaq og krav om tvungen misbrugsbehandling til alle gravide. Og så er der selvfølgelig sprogdebatten, som igen igen er hevet frem, denne gang som mærkesag (og tilsyneladende eneste sag) hos det nye Partii Inuit, der går til valg på at gøre alting mere grønlandsk - uden dog at forklare, præcis hvad de mener og hvad de vil konkret vil gøre. Fælles for langt de fleste kandidater er den store gavebod og den totale mangel på holdning til, hvordan alle disse ting skal finansieres. Lidt bekymrende, synes jeg.

Valgkampens sjoveste indslag leverer dog Parti Nordlyset. Det er næsten helt ærgerligt, at de ikke står på stemmesedlen på tirsdag. Og så forholder de sig endda til Grønlands økonomi, se bare her:



Nå ja, nepotismen får også et par ord med på vejen:



Godt valg :-)

søndag den 10. februar 2013

Uendelig weekend

Normalt føles weekender alt for korte, men denne weekend har været lang. Meget lang. Når man selv er træt, kan to tre-årige være lidt af en prøvelse. Især når de i løbet af blot få timer kan nå at

Hive wall stickers ned af væggen
Rode rundt med alle DVD'erne
Pille ca. 2/3 af tasterne på min bærbare af
Bruge solcreme som shampoo
Plyndre køleskabet for vindruer og pålægschokolade og efterlade det åbent

Foruden selvfølgelig at sprede alt legetøjet ud over hele huset. Mor var ikke glad. Men de får point for opfindsomhed! Jeg fik samlet det meste af tastaturet igen,  men det er godt nok ikke alle taster, der er lige samarbejdsvillige. Og så er det lidt irriterende, at mellemrumstasten mangler...

I dag stod den på fastelavnsfest og afslapning - og ungerne fik ikke lov til at være ude af syne i mange sekunder. Men under madlavningen sneg de sig op i stuen - og fjernede lige et par taster mere. Måske bare lige for at se, om jeg stadig blev sur. Og ja, det gjorde jeg!

Pyh, synes godt nok den her weekend har været uendelig lang!

fredag den 25. januar 2013

Arktiske vinterfarver

De fleste forestiller sig Grønland som et mørk og koldt sted om vinteren. Bevares, sådan kan det skam også sagtens være, men tit er det faktisk det stik modsatte. I dagtimerne i hvert fald. Her i Nuuk, et par hundrede km syd for Polarcirklen, kommer solen over horisonten hver dag året rundt. På denne tid af året er lyset på samme tid både skarpt og blødt, og når solen går ned ved 15:45-tiden, er det ofte i et væld af orange, lyserøde og lilla nuancer. På sådan nogle dage kan man bruge lang tid på at kigge ud af vinduet.

Her er et par billeder fra den sidste uge.


Solskin over Nuuk
Solnedgang i dag - en sand eksplosion af lys!


Resterne af sollyset farver himmel og hav i et væld af lyserøde og lilla nuancer

onsdag den 23. januar 2013

Med små skridt

For et års tid siden var jeg helt overbevidst om, at 2012 måtte blive et bedre år end 2011. Jeg burde have anet uråd, da jeg måtte melde barn syg og blive hjemme allerede den 2. januar, men holdt fast i troen på det bedre. Det blev også bedre, selvom det holdt hårdt, specielt det første halvår.

Søvnen blev bedre, selvom vi aldrig nåede mere end 3 nætter i træk med uafbrudt søvn. Til gengæld holdt vi os på et absolut minimum af sygedage i de sidste 5 måneder af året. Trods klare forbedringer på flere fronter er der dog plads til endnu flere igen i 2013.

Den første forbedring i forhold til 2012 er allerede fundet. I modsætning til sidste år, hvor vi startede året med et sygt barn, gik der i år hele 23 dage, før jeg måtte lukke computeren før tid og hente et feberramt barn i vuggestuen! At der så har været et par sygedage i ferien og i sidste weekend, er en helt anden sag. Nu håber jeg bare, at det er hurtigt overstået.

Det er med små skridt, men der er fremgang at spore. Jeg holder stædigt fast i, at det fortsætter!

torsdag den 27. december 2012

Bloggen er ferielukket

December har været ualmindelig travl, og jeg har været kronisk bagefter. De sidste dage inden juleferien var da heller ingen undtagelse, og vel egentlig ret symptomatiske for hele 2012. Sidste arbejdsdag ryddede en hasteopgave skrivebordet, og klokken blev et godt stykke over 16, før jeg forlod kontoret. Dagen efter skulle bruges på at få udryddet den efterhånden ret lange to-do-liste og få pakket kufferter og tasker, men over middag måtte jeg hente to feber-varme piger fra vuggestuen!

Det lykkedes os dog at komme af sted, men alle planer om shopping, vennebesøg og skrivning af sidste-øjebliks-julehilsner blev aflyst af småsløje børn. Eneste aktivitet var en tur i Tivoli - med en skrigende næsten 3-årig, der kun ville være på arm. Og en betuttet næsten 3-årig, der gik rundt med store øjne og bare gerne ville køre i karusel.

Juleaften blev holdt hos mormor og morfar, og det var familiejul efter alle kunstens regler og helt som det skal være. Julekortene er stadig ikke skrevet, og nu er det vist alligevel for sent. Til gengæld har vi julet og hygget os. I morgen står den på 2 x 3-års fødselsdag og endnu flere gæster og gaver. Og så er det nytår og 2013, og det kan kun blive bedre og roligere! Jeg glæder mig allerede.

Og for nu for sådan ca. første gang i år, i hvert fald i december, at være bare en smule på forkant, ønskes I alle et godt nytår. Vi høres ved i 2013 :-)

lørdag den 15. december 2012

Julemaraton

Vi er næsten i mål, i morgen tager vi sidste etape. I hvert fald i denne omgang. Ja, det handler om julearrangementer. Dem har der været mange af i den her uge. Men de har været selvvalgte, og vi har hygget os med det hele. Torsdag stod den på 2 x luciaoptog, i går var jeg til julefrokost med arbejdet, i dag var der julefrokost i vuggestuen, og i morgen er der juletræsfest på pigernes fars arbejde. Jo jo, vi får julet, gør vi!


Pigerne elsker det hele. De er vilde med juletræer med lys i, elsker de små kalendergaver hver dag, og jeg nyder deres begejstring over en pakke rosiner. De holder i øvrigt stædigt fast i, at deres højeste ønske til en gave fra Julemanden er chokolade! De har været med til at lave pebernødder og konfekt, og har endnu ikke helt fanget den med at putte dej, marcipan og chokolade i munden men vil meget hellere sidde og fedte med det i lang tid! 

Vi har set Julemanden, og pigerne var meget skuffede over, at han ikke kom ned til dem, så de kunne give ham deres sutter. Det har jeg nemlig lovet dem, at de må, når de ser ham igen. Hvilket er i morgen! De glæder sig og er helt med på idéen. De ved også godt, at det betyder, at der ikke er noget sut, når de skal sove i morgen aften, men som de siger "jeg er en stor pige og skal ikke bruge sut". Er spændt på at se, om de huske det i morgen aften... 

lørdag den 8. december 2012

Tanker, gøremål og søvn

Det lyder måske kedeligt, men jeg er faktisk ret stor fan af lørdag aftener tilbragt i sofaen med tændt TV og PC. Synes at der sker lidt rigeligt i hverdagene, så en aften i fred og ro og uden de store praktiske gøremål er tiltrængt. Denne uge har været lang, nogle dage har føltes som om de aldrig ville ende. Som at kunne se målet forude, men ikke rigtigt komme nærmere. Her er lidt om, hvad der har optaget mig på det sidste - uden nogen form for sammenhæng i øvrigt, men sådan er mine tanker altså i øjeblikket.

Pigerne vågner konsekvent et sted mellem kl. 4:30 og 5:00 hver morgen og kommer ind til mig. Fredag var første dag, jeg kunne få dem til at falde i søvn igen og sove videre, da jeg stod op. Ellers er dagene startet med trætte og sure børn, der ikke kunne forstå, at DR først sender børnefjernsyn fra kl. 6:00.

Sidste søndag så vi det store juletræ blive tændt, og pigerne var glade for at se Julemanden, men skuffede over, at han ikke kom hen til dem, så de kunne aflevere deres sutter og få en pakke med chokolade. Siden har vi kørt byen tynd for at se på juletræer og talt meget om, at de først bliver tændt, når det er mørkt. Pigerne elsker at køre tur, og det er jo meget heldigt, når nu temperaturen har ramt -8 og der er så koldt, at bilen gerne skal køres ordentlig varm for at kunne starte ubesværet næste dag.

Vi har været i byen og spise indtil flere gange. Et kæmpe hit, og pigerne er begejstrede for at få "pommes fritter med ketchup og marmelade", som de siger. Set fra en voksens synvinkel handlede det om at få set en veninde, inden hun flyttede til Danmark i går. Synes der er lige lovligt mange der rejser i øjeblikket.

Gode kolleger mistede deres datter i forgårs. Hun tabte kampen mod kræft. 37 år gammel, lige som mig. Det er kun et par måneder siden jeg hilste på hende her i byen. Jeg har det svært med at tanken om, at det rent faktisk er muligt at miste sine børn.

Lige om lidt er det jul, og der er 100 ting, der skal gøres inden da, julegaveindkøb f.eks. Lidt besværligt når pigerne kun er hos deres far én dag i hele december. Som er den dag, jeg skal til julefrokost direkte fra arbejde. Indtil videre er julegaveindkøb foretaget ved at forlade kontoret på slaget 16:00, løbe ind i en butik og vide præcis, hvad jeg skal have, så jeg kan nå at betale og få pakket gaven ind (hvis altså butikken havde det, jeg skulle have) og få hentet børn inden vuggestuen lukker kl. 17:00. Eller på nettet. Jeg elsker webshopping!

Lige om lidt er det juleferie, og bortset fra tanken om de 100 ting, der skal pakkes og tænkes på, inden vi sætter os ind i flyet, er jeg stort set gået mentalt på juleferie. Hvilket er ret upraktisk når chefen holder ferie, og jeg skal nå både mit eget og en del af hendes job.

Og for nu alligevel at skabe en form for sammenhæng slutter jeg, hvor jeg startede - ved søvnen. Eller mangel på samme. Bortset fra børn, der nægter at sove, og diverse praktiske gøremål er jeg endelig blevet færdig med Ken Follets "Giganternes fald". Ikke fordi den var dårlig, tværtimod. Faktisk var den så god, at jeg var NØDT til at læse lidt hver aften, inden lyset blev slukket! Måske er det alligevel ikke så smart at ønske sig fortsættelsen i julegave.

I aften lod jeg opvasken stå og vasketøjet ligge. Satte mig i stedet i sofaen med kop varm kakao og så "Matador". Og håndbold. Efter endnu en lang dag hvor jeg kun har siddet ned ved måltiderne. Og nu er klokken igen blevet alt for mange, og søvnunderskuddet bliver heller ikke indhentet i aften. Godt juleferien er indenfor rækkevidde...