Måske er jeg en anelse paranoid, men jeg føler mig forfulgt. Af uheld og sygdom. Eller, faktisk mest det sidste. Jeg havde taget fri i tirsdags, bestilt tid hos frisøren, planlagt julegaveindkøb og shoppetur rundt i alle de forretninger, som jeg ikke når til hverdag. Min indkøbsliste var kilometerlang.
Mandag eftermiddag hentede jeg en træt og varm lille pige med rød næse fra vuggestuen. Tirsdag morgen var der ingen tvivl: feber. Frisørtiden blev aflyst, og i stedet for en dag med tid til mig selv og til juleforberedelser, blev det til en dag med syge børn, det ene barn så medtaget, at hun græd hver eneste gang, jeg ikke kunne have hende på armen.
Helt ærlig, hvor uheldig kan man være? Af alle dage rammer de lige præcis den ene dag, der ikke måtte gå ud over. Frisørtiden er nu udskudt til lige inden jul. Havde ellers tænkt, at det ville være godt med lidt farve og klip inden julefrokosten næste fredag. Hvornår der skal julehandles ved jeg ikke helt, men det finder jeg vel ud af. I det mindste er der stadig god tid til jul.
ST(R)IK DEN! En udfordring til landets kreadamer
for 4 timer siden

3 har sagt noget:
Øv også.... ja, og de dage man bare har helt for sig selv, når børnene er så små som dine, er guld værd... håber du finder en anden god dag, du kan hygge for dig selv.
Og rigtig god bedring til Jer alle deroppe, synes nu også I er noget forfulgt af sygdom...
Jeg forstår godt, at du føler dig forfulgt, I har været udsat for megen sygdom.
Jeg håber, at 2012 vil blive anderledes og at pigerne har opbygget så meget modstandskraft, at der bare ikke er en eneste forkølelse der bider på dem.
En god aften til dig.
Kirsten, jeg havde virkelig glædet mig til en dag i mit eget selskab. Ved ikke lige hvornår det bliver, men i det mindste har jeg da fået en ny frisørtid.
Annette, 2012 kan kun blive bedre på den front! Men mon ikke vi alligevel bliver ramt at bare en enkelt forkølelse eller to.
Send en kommentar