I går, den 1. december, rundede jeg et skarpt hjørne. Det var nemlig tre år siden jeg indledte min karriere som offentlig ansat i Grønlands Selvstyre (som den gang hed Hjemmestyre). Tre år i samme job lyder måske ikke så imponerende, men det er det faktisk, især når den gennemsnitlige ansættelsestid for en DJØF'er i Selvstyret er sølle otte måneder!
Sådan et tre-års-jubilæum bliver da også markeret, i hvert fald på papiret. Efter tre års uafbrudt ansættelse har man nemlig ret til betalt bohaveflytning, hvis man flytter til Danmark, når man siger sit job op. Deraf det betegnelsen containerbryllup.
Jeg har nu ingen planer om at anskaffe mig en container, tværtimod. Alene tanken om endnu en flytning gør mig helt træt! Næ nej, jeg bliver på min pind og fortsætter min karriere som Selvstyre-ansat. Nogle må jo gøre noget for at pynte lidt på den trælse statistik!
4 har sagt noget:
Det er sandelig ikke meget - otte måneder! Man kan jo dårligt nå at komme ind i jobbet :-) Hvad skyldes det - der må da være en årsag?
Tillykke med de tre år - og jeg forstår godt, at du ikke trænger til flytning lige nu.
Hav en dejlig weekend!
Nille, nej, det er faktisk skræmmende kort tid! Der er mange faktorer, som spiller ind. Mange kommer herop med familie, og måske kan partneren ikke få job, børnene trives ikke, boligen dur ikke osv. Ting som arbejdsgiver ikke har nogen indflydelse på. Dertil kommer, tror jeg, at mange ikke er godt nok forberedte på, at systemet er så meget anderledes end Danmark. Tingene går langsommere, holdningen er en anden og det kan være svært for nogle. At der bør gøres noget, er der slet ingen tvivl om, for det er et stort problem for hele administrationen, at så meget viden går tabt og der ikke er kontinuitet.
Jeg tror, at mange er dårligt forberedte på en udstationering eller udlandsflytning. Nok kan man læse sig til og informere sig - men det er først, når man står i landet eller byen, at mavefornemmelsen siger én om det er i orden.
Og så skal man ikke gøre det udelukkende for at fremme karrieren eller for en fed løn - hjertet skal med!
Men som du beskriver det lyder det også som om, at der er et problem med at der ikke er nok grønlændere med tilstrækkelig uddannelse til at bestride de jobs. De er jo trods alt hjemme - og burde være interesseret i de stillinger?
Nille, jeg tror mange knækker halsen på den konstante zig-zaggen gennem dansk og grønlandsk kultur, som vi alle bevæger os i hele tiden. Det kan være så svært at navigere i og umuligt at forklare.
Uddannelsesniveauet er helt klart et problem heroppe. Der mangler ganske enkelt grønlandske akademikere på snart sagt alle poster. Det hænger ganske givet sammen med en manglende tradition for længere uddannelser og manglende muligheder her i landet. For mange er det simpelthen for omkostningsfuldt at skulle flytte til et andet land (typisk Danmark) for at tage en uddannelse.
Der er ingen, der tager til Grønland for lønnen - det skulle da lige være nyuddannede, der ikke kan få job hjemme. For akademikere ligger lønnen ca. 10% under niveauet i Danmark, for mange andre faggrupper som f.eks. sygeplejersker, lærere, pædagoger ligger lønnen et godt stykke under dansk niveau.
Send en kommentar